Første gang jeg fik kendskab til basketball, var, da jeg gik i 3. klasse. Vores gymnastiklærer var rigtig glad for holdsport og især håndbold. Mange af mine klassekammerater gik til håndbold, men det gjorde jeg ikke. Syntes ikke, det var noget for mig. Heldigvis var jeg ikke den eneste, som ikke gik til håndbold i fritiden, så vores gymnastiklærer forsøgte at introducere os til andre former for sport med bolde. Kricket var sjovt, men det var basketball, jeg bedst kunne lide. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg var god til at ramme basketkurven. Det var nemt for mig at kaste bolden op mod feltet, der er på tavlen over kurven. Og jeg har siden købt alt nødvendigt basket udstyr – heldigvis.
Klassekammeraterne, som gik til håndbold, var også gode, men de var ikke så gode til at ramme. Det kræver lidt teknik at kunne se tavlen og kaste bolden. Andre af pigerne i klassen kunne ikke finde ud af at kaste bolden. Vi prøvede flere gange, men desværre kom der aldrig et hold op at stå. Vores gymnastiklærer gjorde ellers, hvad hun kunne for at forklare og vise, hvordan en basketballbold skal kastes.
Seniorholdet
Nu er det en del år siden, at jeg gik i 3. klasse, og i dag er der flere basketballhold i den lokale boldklub. Jeg har overvejet at besøge dem for at høre, om jeg kan komme med på deres seniorhold. Det vil da være en vidunderlig måde at få noget ekstra motion på. Da jeg ringede dem op i går, talte jeg med en sød dame. Det viste sig, at det var en af mine gamle klassekammerater, som spillede håndbold. Hun kunne godt huske mig og fortalte mig, at de har et motionshold i basketball. Jeg skal bare møde op. De holder træning hver tirsdag aften. Fra klokken 19:00 til 21:00. Træneren af holdet har været professionel basketballspiller i USA i et år, og han er supersød og dygtig.
Hun gav mig en masse informationer om, hvad det koster at være medlem af klubben, og hvad træningen koster. Jeg blev helt forpustet: Man får et årligt medlemskab, og så skal man betale for hver eller hver 3. måned, man får træning i. Men som hun sagde, det kan vi også få en snak om på tirsdag, når du kommer.
Særligt udstyr?
Da jeg spurgte hende, om jeg er nødt til at købe særligt udstyr, nævnte hun, at det skulle jeg ikke tænke på. Ingen særlige t-shirts eller shorts, bare det, du har og føler dig godt tilpas i. Men et par sportssko, som er skridsikre, vil det være godt, hvis du kan finde. Vi er jo ikke helt unge, så hellere være lidt forsigtig, det kan nemlig blive lidt uheldigt, hvis du skrider og falder og slår dig. Det sker.
Så i morgen formiddag, hvor jeg har fri fra arbejde, skal jeg ned i sportsforretningen og købe et par sportssko. Skridsikre. De må gerne være i flotte farver, men det vigtigste er, at de passer min fod godt. Og jeg er sikker på, at de kan bruges til andet end kun at spille basketball i. Selvom jeg har været uheldig med min økonomi, er jeg kommet helskindet ud af det takket være et såkaldt RKI lån – så nu kører det for mig!
