Det var lidt af en dybsindig snak, vores søn Tommy på 11 år fik med sin farfar, da vi var på besøg hos ham og min mor i går. Det kom sig af, at min far spurgte Tommy om, hvad han vil være, når han bliver stor. Og min far havde nok regnet med, at han ville sige brandmand eller noget andet af det, som drenge i den alder tit tænker på.
Men nej, Tommy sagde uden tøven, at han vil have en uddannelse, der har noget med pilot og luftfart at gøre, og selv er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det hænger sammen med, at vi for nylig var på ferie på Kreta, og Tommys største oplevelse på den ferie var helt sikkert flyveturene derned og hjem.
Han går vældig meget op i alt, hvad der har med flyvning at gøre lige for tiden, men jeg forventer faktisk, at det fortager sig på et tidspunkt, så han ender nok med noget lige så kedeligt som sin far, der startede med en uddannelse indenfor handel og kontor og så i øvrigt bygget videre i form af løbende videreuddannelse. Og det er jo uanset hvad vigtigt, at der er gode sprogkundskaber, så han skal lære engelsk også!
Tommys farfar gjorde ikke nogen indsigelser mod Tommys valg af uddannelse, men spurgte selvfølgelig ind til, hvorfor han netop ville gå den vej. Og der var det, at Tommy overraskede os alle sammen ved at argumentere meget modent for sit valg. Men han lagde nu heller ikke skjul på, at han selvfølgelig syntes, at det ville være spændende at være den, der styrer et fly.
Farfar drillede Tommy en smule ved at sige, at hvis man vil være pilot eller noget andet indenfor luftfart, så er man nødt til at være god til matematik, for farfar ved udmærket godt, at Tommy ikke ligefrem holder af det fag.
Det drøftede de frem og tilbage et stykke tid, og på et tidspunkt blandede min kone sig i snakken og sagde til Tommy, at han jo også kunne blive uddannet som sygeplejerske, ligesom hun selv er. Knægten protesterede vildt, for i hans øjne er sygeplejersker helt pr. automatik kvinder, selv om hans mor ofte har fortalt ham, at hun da har flere mandlige kolleger på sygehuset, hvor hun arbejder.
Nå, Tommy har jo masser af tid til at finde ud af, hvad han vil være, og i vores familie er vi sådan indstillet, at vi vil bakke ham op, uanset hvad han finder på at vælge, hvis det altså er et fag, hvor det er muligt at få et job efter uddannelsen.
I den alder, Tommy har nu, er det i mine øjne vigtigt, at han trives både i skolen og i sin fritid, og det gør han heldigvis. Han er en meget aktiv dreng, der i sin fritid dyrker masser af sport og idræt, og han følger godt med i skolen, selv om han som nævnt ikke ligefrem elsker matematik. Til gengæld er han meget stærk i de sproglige fag, hvor han især er god til engelsk, hvilket vi tydeligt kunne høre, da vi var på ferie på Kreta.
