Sig mig engang, hører sådan en ikke hjemme ude i haven, spurgte jeg min fætter Andreas og pegede på den hængekøje på stativ, han havde stående i sin stue tæt ved døren ud til terrassen.
Jo, det gør den vel egentlig, men for en uges tid siden tog jeg den her ind, fordi det begyndte at regne, og da den så stod her, kunne jeg ikke stå for fristelsen til at tage en lille slapper i den, og det har jeg faktisk gjort hver dag lige siden, fortalte Andreas.
Selv om det ikke er så tit, jeg besøger Andreas, har jeg da et par gange truffet ham liggende i sin hængekøje ude i haven, så jeg er udmærket klar over, at han holder meget af at ligge i den, når han skal slappe rigtigt af. Og siden hans kone valgte at forlade ham for godt et år siden, har han selvfølgelig haft mulighed for at tage den ind i stuen. Det ville aldrig være gået, så længe hun boede sammen med ham, for hun er en meget bestemt dame, der helt afgjort altid vil være den, der bestemmer, hvor skabet – og altså også hængekøjen – skal stå.
For mit eget vedkommende har jeg faktisk aldrig brudt mig om hængekøjer, for jeg bliver altid øm i ryggen, når jeg forsøger mig med sådan en. Min ryg kan åbenbart ikke lide at ligge i den krumme stilling, som man nødvendigvis må indtage, når man ligger i en hængekøje, men mange andre har det åbenbart på en anden måde.
Jeg drillede Andreas lidt med, at nu ville det nok ende med, at hans hængekøje blev stående inde i stuen permanent. Men det protesterede han nu over, for – som han sagde – jeg elsker at ligge i den ude på græsplænen, når solen skinner. Så bliver man varmet godt igennem, mens man ligger og hygger sig med en god bog. Og når det skal være rigtig luksus, flytter jeg det lille bord på terrassen ned ved siden af hængekøjen, så jeg har noget at stille en kop kaffe eller en kold pilsner på, fortalte han.
Men den seneste uges tid har det overhovedet ikke været vejr til at ligge udendørs, for det har regnet stort set uafbrudt indtil i dag, hvor det er klaret op, så solen nu skinner fra en blå himmel. Det vejrskifte gav også anledning til, at Andreas bad mig hjælpe sig med at flytte det forholdsvis tunge hængekøjestativ ud i haven, hvor det jo egentlig hører hjemme.
Det fik vi hurtigt klaret, og bagefter bød Andreas på en kold øl på terrassen, som jeg gerne tog imod, for det var blevet temmelig varmt, så det gjorde godt med en kølende forfriskning. På terrassen satte jeg mig i den hængestol med de tykt polstrede hynder, som Andreas har på sin terrassen. Sådan en kan jeg godt lide at sidde i, for jeg synes, det virker meget afslappende at sidde og gynge lige så stille frem og tilbage i sådan en stol. Og den kolde øl gjorde godt.
