Hvis du har været single i løbet af de sidste 10 år, så har du med stor sikkerhed også stiftet bekendtskab med online dating. Det er en af de mest populære måder at møde nye mennesker på i dag – og det er ikke kun folk, der er på udkig efter en partner eller en fræk aftale, der kan få glæde af en profil på nettet.
Især på dating sider, der henvender sig til voksne mennesker, er der en stigende tendens til at folk ikke blot finder partnere, men også finder nye venner at dele interesser og fritid med. Er du nysgerrig på, hvad det betyder, så er du langt fra alene.
Find det du søger
Går du og mangler nogen at tage i biffen med eller dele en god flaske vin, så er der muligheder for at finde nye venner på nettet. Det foregår i stor udstrækning på samme måde, som når du laver en datingprofil, og derfor kan du også med stor fordel arbejde ud fra de samme retningslinjer.
Vær ærlig
Det lyder måske som en tom ide, men det er alligevel en af de ting, der give de bedste resultater på den lange bane. Hvis du bruger lidt ekstra tid på at skrive en god og uddybende profiltekst, hvor du fortæller nøjagtigt, hvad du søger, så er det lettere for dem, der kigger på din profil at finde ud af, om du er et potentielt match.
Vær åben
På samme måde er det også vigtigt, at du er åben og sørger for at bruge noget tid på at lære folk at kende og på den måde finde ud af, om I nyder hinandens selskab og kan dele jeres interesser. Måske skal du give folk, du ellers ikke ville snakke med en chance.
Gå med mavefornemmelsen
Med venner er det tit lettere end med kærester – men det kan give lige så stor glæde. Det er dog ofte sværere for os at finde nye venner og derfor er det også blevet noget, som vi leder efter, i stedet for noget vi får helt automatisk. Følg din mavefornemmelse, når du møder nye mennesker, så får du hurtigt nye bekendtskaber, der kan udvikle sig til venskaber.
Hvorfor kan det være svært at finde venner?
I dag har vi en meget travl hverdag, hvor arbejdet og familien fylder rigtig meget. På samme tid har vi også fået en anden tilgang til at være sociale, fordi vi tilbringer rigtig meget tid med at kigge på telefoner, tablets og computerskærme.
Det betyder, at der er kommet større fysisk afstand mellem os, samtidig med at vi har for travlt til at investere den tid og interesse, som det kræver at holde et venskab ved lige. Derfor opdager mange pludselig, at de mangler nogen at snakke med, gå tur med eller bare nogen at ringe til, når der er gode eller dårlige nyheder og fordi vi i forvejen tilbringer så meget tid på nettet, er det også der vi helt naturligt vil starte med at lede.